Bech’s Auto blev grundlagt i april 1983. Det startede som en lille virksomhed i lejede lokaler på Fabriksvej i Vamdrup. Fire år senere byggede virksomheden nye lokale på deres nuværende lokalisation på Baunevej 38 i Vamdrup.
Siden indflytningen i 1988 er Bech’s Auto vokset stødt og roligt, hvor forskellige udvidelser også er fulgt med. Den første udvidelse kom i 1992 i form af et udstillingslokale til salgsbiler, og der sælges og købes stadig brugte biler efter aftale. Senere kom en tilbygning blandt andet til opbevaring af dæk, og et varevognsværksted, som gav mulighed for større reparationer af varevogne end tidligere.
Bech’s Auto startede under Erik Bech, og i 2008 kom Claus Rasmussen med som medejer, efter at have været i firmaet i seks år. I 2017 overtog Claus Rasmussen fuldt ud Bech’s Auto, men Erik Bech kigger fortsat forbi i ny og næ.
Uanset beliggenhed og ejer, har Bech’s Auto altid stået for en bred vifte af reparationer af alle slags skader på alle slags bilmærker. Kundeservicen er også altid i top, og fleksibiliteten stor.